Ombygning af transportør til båndvægt

Mange virksomheder bruger transportører i produktionen. I Tekfa indbygger vi et vejemodul med udtag via vægtinstrument til styring (PLC eller PC), hvorefter transportøren er blevet til noget helt nyt: en doserende båndvægt med integration til SCADA/MES/ERP-system, herunder lagring af driftsdata. Vupti!

På billedet ses det indbyggede vejemodul i kundens transportør. For at gøre vejningen (og dermed doseringen) præcis, bliver der på denne transportør også udskiftet ruller. Rullerne må nemlig ikke ”støde” båndet som ”en sæk kartofler”, da vejesignalet derved kan blive påvirket.

For denne kunde tilpassede Tekfa også overgangen til kundens SCADA-system, så data blev lagret og så båndvægten blev doserende efter kunde behov.

Fordele for kunden

  • Bedre brug af eksisterende produktionsudstyr
  • Præcis vejning og dosering af materialet
  • Tilpasning til eksisterende TEKFA SCADA-system, TEKFA Vision

Kontakt vores ekspert

John E. Rasmussen
Salgschef