Mere end en leverandør

Custom solutions

For Tekfa hænger innovation og kvalitet sammen med en indgående kendskab til vores kunders specifikke behov. Det er vigtigt for os, at vores produkter skaber en reel værdi for vores kunder. Hvert enkelt stykke udstyr er derfor designet til at give dig den mest effektive, pålidelige og miljøvenlige løsning. Vi er med dig hele vejen fra sparring til installation og serviceeftersyn. 

Vi tilbyder også et unikt samarbejde med vores kunder, hvor vi i fællesskab løbende kan arbejde på at udbygge dine eksisterende maskiner, og hjælpe med udvikling af nye løsninger, så de opfylder din virksomheds produktionskrav bedst muligt.

Vi laver en løsning, der passer specifikt til jeres behov - kontakt vores salgsafdeling for en snak om mulighederne og hvordan Tekfa kan bidrage med løsninger af høj kvalitet til din virksomhed. Du kan også læse mere om mulighederne i vores System Engineering brochure eller tage et kig på nogle af de cases, som vi tidligere har arbejdet med her i Tekfa.

PULVERE & GRANULATER

Babyfood

Krydderier, salt og sukker

Mælkepulver og aromastoffer

Plastgranulater og plastpulvere

Gips, cement, flyveaske, kvarts, kaolin og kalk

Stivelsesprodukter, kartoffelpulver samt kartoffel- og hvedemel

...og mange flere. Skal dit produkt være en del af vores næste løsning? Kontakt os her.

OEM specialløsninger

Tekfa har desuden stærke samarbejder med internationale OEM-leverandører indenfor vores felt, der gør, at vi også kan levere specialløsninger indenfor:

  • Sneglefyldning til poser, bøtter og spande
  • Pulvermixing i luftblande beholdere til blanding af tørstoffer i miljøer med høj hygiejne
  • Tørreenheder til op-koncentrering af pulver fra væsker
  • Rotor fødeenheder til dispensering af vanskelige produkter
  • Sigter og separationsenheder for tørstoffer

Grønt fodaftryk

Generelt arbejder Tekfa med at sikre en optimal kombination af kvalitets-, sikkerheds- og miljøteknologier, der vil øge værdien af vores kunders forretning.

Vi kan eksempelvis hjælpe med at energioptimere vores kunders produktion, hvilket forbedrer CO2 regnskaberne hos vores kunder, og giver dermed et grønnere fodaftryk i verden.

Testcenter

Hos Tekfa har vi, som et led i vores løbende kvalitetssikring, valgt at foretage dybdegående test af vores kunders pulver og/eller granulat i forbindelse med afklaring af tilbud og ordrer. Det er vores mangeårige erfaring, at studier af vores kunders produkt giver et godt slutresultat med øget værdiskabelse på de projektløsninger vores kunder ønsker.

Tekfa samarbejder også med en række uddannelsesinstitutioner, hvor vi ønsker at medvirke til øget viden om pulver til brug for forskningen i bl.a. pulverprocesser. Tekfa drager nytte af denne forskning i forhold til bl.a. at klarlægge det enkelte pulvers elektriske og mekaniske egenskaber, som er nyttig viden i udviklingen af processanlæg.

Der vil være mulighed for flere typer af fysiske tests. Både dynamiske og statiske. Tekfas testcenter er renoveret i løbet af 2018 og klar til nye opgaver. Kontakt os gerne på +45 86 94 67 00 for at høre nærmere.

Godkendelser og certifikater

Tekfa leverer procesudstyr, der overholder dansk og europæisk lovgivning bestemt til kontakt med fødevarer, herunder EHEDG standarder, ISO 9001 og forordning EC 1935/2004. Vi sikre, at korrekte godkendelser og materialecertifikater er overholdt, så vores kunder kan sove roligt om natten og ved, at regler og industrinormer bliver overholdt. Derudover leverer vi produktionsfaciliteter, der opfylder ATEX 2014/34/EU direktivet. Vi arbejder i vores hverdag på baggrund af vores interne kvalitetshåndbog, der er skrevet i henhold til ISO-standarder.

Tekfa er registreret hos fødevareregionen som importør og producent af materialer/genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, angivet i BEK 1356 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. Tekfa er også tildelt en Elite Smiley certificering fra Fødevarestyrelsen.

      Atex   CE