Nyt ansigt hos TEKFA

 

Mød vores nye kollega Jes⭐️

Efter +25 år som sælger må det siges at være et fag, som Jes har erfaring med. Jes kommer fra en lignende stilling hos Almas Korn, hvor Jes har stået for projektet rundt om Almas hovedforretning, der er de velkendte meget store kornsiloer, der efterhånden er blevet standard i landskabet.

Jes har bred erfaring med projektsalg særligt i forhold til siloer, transport, styringer og projektering. Selvom det kan synes langt fra de sanitære løsninger, som TEKFA oftest leverer til sine kunder, er de fleste af principperne faktisk meget lig hinanden.

Jes bygger derfor videre på sine 25 års erfaring som sælger, men nu her hos TEKFA ved fortsat at skabe og vedholde gode tillidsbaserede kunderelationer og tilbyde effektive, holdbare løsninger til håndtering af pulver og granulater – samtidig med at han stifter bekendtskab med nye standarder og markeder.

Vi er sikre på, at Jes vil kunne bidrage med meget hos TEKFA og er glade for at have fået ham med på holdet.

Jes Tøttrup Loft har været ansat hos TEKFA siden 1. marts 2021.