Silosystem og silokomponenter

Tekfa er leveringsdygtig i komplette silosystemer og silokomponenter designet efter kundens ønsker og behov. Det er af stor betydning, at en silo kan tømmes og fyldes uden problemer, da fyldning er første led i en lang proces – fra levering af råmateriale til færdigt produkt. Tekfa kan levere alle former for delkomponenter og ekstraudstyr til siloer af alle slags. Dertil er vi også erfarne i silovejning og udarbejdelse af silovejeanlæg både med og uden vægtstyring og/eller dosering.

Vi håndterer både komponenter og komplette turnkey projekter; Fra starten af et projekt med planlægning, design og konstruktion, hen over test, fremstilling og installation og frem til den endelige idriftsættelse, arbejder Tekfas team af specialister tæt sammen med dig som kunde. Vores medarbejdere har stor ekspertise og viden om fragmentering, sigtning, blanding, opbevaring, flowkontrol og transport af materialer i pille-, flage- og pulverform.

Alle materialetests udføres i vores eget testcenter. Vi har desuden flere års erfaring med at designe og programmere skræddersyede processtyringssystemer, der sikrer høj brugervenlighed og optimal ydeevne, fleksibilitet og rentabilitet. Ikke to projekter er ens og vi sætter en ære i at forstå jeres specifikke behov og omsætte disse behov til en omkostningseffektiv løsning, der opfylder jeres unikke driftskrav.

 

Delkomponenter, som sikrer en korrekt fyldning/tømning af silo

  • Storch kobling: Dæksel til at lukke/åbne for indblæsningsrøret
  • Kvæleventil: Monteres på indblæsningsrøret for at regulere opblæsning af materiale fra bil til silo. Ideel fyldning af silo foregår ved lavt tryk i begyndelsen, derefter hæves trykket og til sidst lavt tryk igen
  • Styringspanel for indblæsning af materiale fra lastbil til silo
  • Pressostat: Tilkobles styring for at følge trykket i silo
  • Filterenhed: Luftfortrængning under fyldning af silo
  • Springplade: På filterenhed eller på siden af silo
  • Overtryksventil: Manuel membranventil, som lukker luft ud ved overtryk
  • Eksplosionsaflaster: Sikkerhedsanordning mod pulvereksplosioner. Springer ved et defineret tryk, så silo ikke deformeres ved evt. eksplosion
  • Top- og bundmelder: Tilkobles styring, overvåger pulverniveau i silo, fortæller hvornår næste påfyldning skal aktiveres
  • Vejeceller: Anordning til angivelse af pulverindhold i silo
  • Vejecellebeslag: Beslag for montering af vejeceller på ben eller i vejering
  • Silovejering: Vejering med X antal vejeceller til silo uden ben
  • Arbejdsspjæld: Praktisk ved serviceeftersyn af udstyr under den vibrerende silobund. Lukker for materialeflow og overflødiggør tømning af silo
  • Vibrator: Hjælpeanordning under tømning af silo
  • Vibratorbund: Hjælpeanordning under tømning af silo
  • Fluidiseringsdyser: Hjælpeanordning under tømning af silo
  • Mandeluge: Bruges ved inspektion inde i silo, f.eks. ved rengøring og eftersyn
  • Lejder, repos og gelænder: Adgang til silotop og mandeluge, f.eks. ved serviceeftersyn. Laves efter gældende sikkerhedsregler/arbejdstilsynets anvisninger.